Om RFFI

Ry Familie og Firma Idræt
- indbyder alle til samvær, idræt og motion - dyrk  fællesskabet.

Hvad er Ry Familie og Firma Idræt?
Ry Familie og Firma Idræt er en forening under Dansk Firmaidræt.

Vi udbyder flere forskellige aktiviteter for børn, unge og ældre i Ry og omegn. Man kan deltage på hold både som enkeltperson eller som firmahold. 

Hvorfor Firmaidræt?
Formålet med firmaidræt er gennem familien og arbejdspladsen at stimulere interessen for samvær, idræt og motion.

Hvilke idrætsgrene kan man dyrke?
Følgende aktiviteter er det muligt at dyrke: eSport, familiesvømning (gennem Silkeborg Idræt), fitness, indoor cycling, yoga, volleyball og basketball.

Er interessen stor nok for andre aktiviteter, er der store muligheder for at starte nye ting op.

Jeg har en ide til en aktivitet, hvad gør jeg?

Vi byder altid nye aktiviteter velkommen, store som små.

Så tøv ikke med at tage fat i formand Sussi Knop Madsen og fortæl om din ide!

Hvor foregår aktiviteterne?
E-Sport, Fitness, Basketball, Volleyball, Indoor Cycling, Yoga: alle aktiviteter foregår i Ryhallerne, Thorsvej 32A, 8680 Ry

Familiesvømning: Them Svømmehal - kontakt Silkeborg Firmaidræt

Foreningens CVR-nr:
3201 7460

Kortbetaling:
Ved tilmelding på foreningens bookingside, kan der betales med Dankort og MobilePay

Om hjemmesiden

Hjemmesiden

Hjemmesiden holdes -indtil vi har fundet en ny hjemmesideansvarlig -  opdateret af formand Sussi Knop Madsen.

Ved evt. fejl eller mangler kontaktes hun på formand@rffi.dk 
Vi modtager gerne billeder fra foreningens aktiviteter, såvel aktuelle som historiske.

"Regler" for billeder

Jvf. vores Privatpolitik.
Den sunde fornuft SKAL tages i anvendelse af alle redaktører, således at ingen af de, i vore dage uheldige tendenser, afspejles på hjemmesiden. Redaktørerne vurderer hver gang, om personer på billeder uforvarende kan fremstå i et uheldigt lys.

Kontakt formand Sussi Knop Madsen,  såfremt du føler dig uheldigt udstillet.

Medlem i RFFI

Hvem kan blive medlem ?
Foreningen, der er åben for alle, optager enkelt personer såvel som holdtilmelding fra f.eks. firmaer, gadeforeninger, pensionistklubber, beboerforeninger, m.m. Har du lyst, er der mulighed for at deltage i en eller flere af vore tilbud i en prøveperiode. Dette betinger blot, at du indmelder dig i Ry Familie og Firma Idræt og derpå aftaler hvilke aktiviteter, du kunne tænke dig at prøve.

Hvad koster det?
Prisen varierer fra aktivitet til aktivitet, se under den enkelte aktivitet.

Skal man være et hold for at deltage?
NEJ, hvis du kun er dig selv, eller I bare er nogle stykker, så kom alligevel. Ved opstart af aktiviteterne danner vi holdene, eller man aftaler indbyrdes at opstille et hold. Der er altid nogen at spille sammen med.

Fremtiden for RFFI

Forening har nu været aktiv i 36 år og vi fortsætter med masser af energi!

Blandt andet kan vi som noget nyt tilbyde firmamedlemskaber - gennem Dansk firmaidræt - i første omgang med grundpakken, - men vi arbejder på at disse kan indholde gode tilbud til vore eksisterende aktiviteter. Glæd jer! 

Og..vi ser ind i en fremtid med et generationsskifte - og byder alle nye, der måtte have lyst til at være en del af vores fællesskab og har lyst til at præge fremtidens RFFI ... VELKOMMEN!

Vi arbejder på at udvikle vores forening, så den passer til den tid, vi lever i. Og samtidig vil vi gerne fastholde de vigtige elementer, der har tegnet foreningen i alle årene...frivillighed og fællesskab.

 

CVR nr. DK 3201 7460

Bank oplysninger:
Jyske Bank, Ry afd.

Reg. nr: 7241
Konto nr: 116 1135

Andre tilbud fra Firmaidrætten